
Parduodama · Namas
Māja, Horsens
Horsens, Danija
- Kaina
- 7 500 000 DKK
- Kambariai
- 4
- Gyvenamasis plotas
- 172 m²
- Sklypo plotas
- 592 m²
- Kaina už m²
- 43 605 DKK
- Statybos metai
- 2013
- Portale nuo
- 2026-11-13 · 0 dienų
Išlaidos
- Kaina
- 7 500 000 DKK
Turtas
- Tipas
- Namas
- Paskutinį kartą tikrinta
- 2026-11-13
Kaina palyginus
Kaina už m²: 43 605 DKK
Kol kas per mažai panašių skelbimų palyginimui.
Kainos miestuose →Vieta
Apytikslė vieta (gyvenvietė ar rajonas, ~500 m), ne tikslus adresas.
Tekstai pateikiami taip, kaip juos parašė skelbėjas.
Aprašymas
På en af de mest eftertragtede adresser i Horsens Østby finder du denne særdeles velindrettede og arkitekttegnede villa, hvor æstetik, funktionalitet og kvalitet går op i en højere enhed. Beliggenheden i det attraktive Sygehuskvarter er blandt byens mest efterspurgte og kombinerer rolige omgivelser med kort afstand til både Horsens midtby, lystbådehavnen, fjorden, indkøbsmuligheder, skole, daginstitutioner og sportsfaciliteter. Her får du en sjælden kombination af central beliggenhed og et roligt villaområde. Ejendommen er opført i 2013 og fremstår som et helstøbt kvalitetsbyggeri med gennemtænkte løsninger og eksklusive materialevalg overalt. Villaen er tegnet med fokus på både arkitektur og daglig funktionalitet, hvilket tydeligt opleves i den spændende indretning med forskudte plan, der skaber et levende og dynamisk udtryk gennem hele boligen. Store vinduespartier lader lyset strømme ind og skaber en fantastisk rumfornemmelse, mens de gennemgående herregårdsparket plankegulve i eg tilfører varme og elegance til boligens stilrene udtryk. De nydelige akustiklofter understreger den høje kvalitet og bidrager samtidig til en behagelig akustik i husets opholdsrum. Husets naturlige samlingspunkt er de store opholdsarealer, hvor køkken, alrum og stue smelter naturligt sammen. Her opleves den gennemtænkte arkitektur bedst med de flotte kig gennem boligen, det imponerende lysindfald og den naturlige forbindelse mellem inde- og udeliv. Overalt fremstår boligen med en rød tråd i både materialevalg og design, hvilket giver et eksklusivt og tidløst helhedsindtryk. Til ejendommen hører en stor dobbeltgarage, der matcher husets høje standard, ligesom den flotte belægning og de veludførte støttemure omkring indkørslen bidrager til det eksklusive førstehåndsindtryk allerede ved ankomsten. Haven er anlagt med fokus på minimal vedligeholdelse og maksimal nydelse. Her får du hyggelige opholdsområder og gode terrassemiljøer, der giver mulighed for at nyde solen gennem hele dagen, uden at fritiden skal bruges på omfattende havearbejde. Alt i alt en særdeles gennemført liebhavervilla for den kræsne køber, der ønsker arkitektonisk kvalitet, eksklusive materialer og en attraktiv beliggenhed i et af Horsens' mest eftertragtede kvarterer.

