Pārdod · Māja
Māja, Brabrand
Brabrand, Dānija
- Cena
- 6 500 000 DKK
- Istabas
- 6
- Dzīvojamā platība
- 240 m²
- Zemes platība
- 1332 m²
- Cena par m²
- 27 083 DKK
- Būvniecības gads
- 1973
- Portālā kopš
- 2026. gada 12. nov. · 0 dienas
Izmaksas
- Cena
- 6 500 000 DKK
Īpašums
- Veids
- Māja
- Pēdējo reizi pārbaudīts
- 2026. gada 12. nov.
Cena salīdzinājumā
Cena par m²: 27 083 DKK
Vēl par maz līdzīgu sludinājumu, lai salīdzinātu.
Cenas pilsētās →Atrašanās vieta
Aptuvena vieta (ciems vai apkaime, ~500 m), nevis precīza adrese.
Teksti ir parādīti tā, kā tos uzrakstījis sludinātājs.
Apraksts
På Lykkensdalsvej 33 får I 240 m² bolig med plads til både at samle familien og trække jer tilbage hver for sig. Villaen har fem værelser fordelt på to etager og store opholdsrum med udsigt til haven. Den 1.332 m² store grund giver god plads til leg og udeliv, og med en dobbelt carport er der også tænkt på familiens biler. I bor i et roligt, børnerigt kvarter i Brabrand med nem adgang til Langdalen og True Skov. Her er mange børn at følges med i skole, og naboskabet har gode betingelser med en aktiv grundejerforening, sommerfest og fastelavnsfest. Huset er fra 1973 og har flere karakteristiske detaljer, blandt andet hallens gule murstensvægge og den åbne spindeltrappe, der forbinder etagerne. Den store entré gør det nemt at komme ind ad døren med børn og overtøj, og under trappen er der endda plads til både barnevogn og klapvogn. Ovenpå giver synlige bjælker og lys fra tagvinduerne karakter til den åbne repos. Køkkenet har gule fronter, hvide bordplader og en bred halvø, så der er god arbejdsplads tæt på spisebordet. Herfra er der åben forbindelse til den store stue, hvor parketgulv og en muret pejs præger indretningen. Det lange vinduesparti giver lys og udsyn til havens træer, og terrassedøren gør det let at tage måltider og samvær med udenfor. Fire af værelserne ligger på førstesalen sammen med et disponibelt rum, der med sin gode størrelse nemt kan indrettes som husets sjette værelse, ved at isætte et vindue. På førstesalen er der også et badeværelse med både badekar og bruseniche. Værelset i stueplan har egen udgang til terrassen og fungerer godt som kontor, hvis I har brug for en arbejdsplads adskilt fra familiens øvrige værelser. Dertil kommer endnu et badeværelse og et bryggers i stueplan, så de praktiske funktioner er fordelt over begge etager. Haven har store græsarealer, gamle klatretræer og tæt beplantning langs skel. Her kan børnene lege, mens der er flere steder at sætte sig i solen i løbet af dagen. Den brede terrasse ligger direkte langs stuen og har læmure i siderne, så der er plads til både spisebord og havestole tæt på huset. Ved den dobbelte carport ligger et skur til haveredskaber og opbevaring.
Energosertifikāts
- Būvniecības gads (pēc sertifikāta)
- 1973
- Energoefektivitātes klase
- B