Pārdod · Māja
Māja, Farum
Farum, Dānija
- Cena
- 15 500 000 DKK
- Istabas
- 7
- Dzīvojamā platība
- 218 m²
- Zemes platība
- 1268 m²
- Cena par m²
- 71 101 DKK
- Būvniecības gads
- 1981
- Portālā kopš
- 2026. gada 12. nov. · 0 dienas
Izmaksas
- Cena
- 15 500 000 DKK
Īpašums
- Veids
- Māja
- Pēdējo reizi pārbaudīts
- 2026. gada 12. nov.
Cena salīdzinājumā
Cena par m²: 71 101 DKK
Vēl par maz līdzīgu sludinājumu, lai salīdzinātu.
Cenas pilsētās →Atrašanās vieta
Aptuvena vieta (ciems vai apkaime, ~500 m), nevis precīza adrese.
Teksti ir parādīti tā, kā tos uzrakstījis sludinātājs.
Apraksts
På Skovbakken 108 venter en arkitekttegnet villa, hvor beliggenheden ved Furesøen og Høje Klint, den gennemtænkte arkitektur og de private uderum tilsammen skaber en boligoplevelse ud over det sædvanlige. Her får man 218 m² bolig i to plan, 76 m² kælder og en 1.268 m² stor grund, med mange grønne haverum, store terrasser og den helt særlige stemning, som kun en beliggenhed som denne kan give. Villaen ligger i første række mod Furesøen og har naturen som en konstant del af oplevelsen. Fra boligens øvre niveau åbner udsigten sig mod Furesøen, mens lyset skifter over søen fra morgen til aften. Og når julemorgenens første lys bryder frem, kan dagen begynde med synet af solopgangen over Furesøen – en udsigt, der ændrer karakter med årstiderne og aldrig kan kopieres. Som medlem af Grundejerforeningen får man desuden adgang til et hyggeligt, privat område ved Furesøen med badebro og mulighed for kajak- og kanoplads. Villaen er opført i 1981 og er disponeret over to boligplan samt en stor og anvendelig kælder. Ankomsten gennem den fine beplantede indkørsel leder frem til dobbelt carporten med god plads til både biler, cykler og fritidsudstyr, mens redskabsrummene og loftsrummet over carporten giver gode muligheder for opbevaring, hobby eller værksted. I stueplan finder du det store Unoform-køkken i åben forbindelse med spisestuen, hvor køkken, måltider og samvær naturligt flyder sammen. De store vinduespartier inviterer dagslyset indenfor og skaber en fin overgang mellem boligens indre og de grønne omgivelser. I stueplan finder man ligeledes en separat børneafdeling med tre store soveværelser og et badeværelse. På førstesalen finder man boligens helt særlige oplevelsesrum: en stor dagligstue med udsigtsvindue og en balkon mod Høje Klint og Furesøen, det oplagte sted til morgenkaffen eller et glas vin sidst på dagen. Fra dagligstuen fortsætter man til et separat soveværelse med fransk vindue mod baghaven, samt et badeværelse med både bruserum og separat badekar. De 76 m² kælder rummer blandt andet viktualierum, fryseplads, stort opholdsrum og teknikrum og giver værdifuld ekstra plads til opbevaring, hobby, træning, vin eller noget helt fjerde. Huset har et indbygget Genvex-Vanvex-system, der udsuger luft fra køkken, bryggers og badeværelser. Varmen genanvendes i Vanvex-delen til produktion af varmt vand året rundt. Huset opvarmes desuden med en luft-til-vandvarmepumpe, der er diskret placeret i buskadset og slukket om sommeren. De to varmepumper er energibesparende, og systemet reducerer damp og støv, modvirker dug på vinduerne og sikrer et behageligt indeklima året rundt. Udenfor folder ejendommen sig ud i flere private haverum. På den store grund findes tre store terrasser, belagt med de smukke hvide teglsten fra Petersen Tegl. Her kan sommerens lange aftener flytte sig rundt efter solens vandring. I baghaven vokser desuden frugttræer og bærbuske, som tilfører haven en sanselig og frodig dimension. På Skovbakken 108 får I et hjem med plads til både familieliv, gæster og afslappende stunder – alt sammen med Furesøen som en imponerende kulisse. Det perfekte sted at bo for børnefamilien eller de der værdsætter naturen og de rolige omgivelser.
Energosertifikāts
- Būvniecības gads (pēc sertifikāta)
- 1981
- Energoefektivitātes klase
- B