
Pārdod · Māja
Māja, Farum
Farum, Dānija
- Cena
- 7 195 000 DKK
- Istabas
- 5
- Dzīvojamā platība
- 111 m²
- Zemes platība
- 1000 m²
- Cena par m²
- 64 820 DKK
- Būvniecības gads
- 1958
- Portālā kopš
- 2026. gada 12. nov. · 0 dienas
Izmaksas
- Cena
- 7 195 000 DKK
Īpašums
- Veids
- Māja
- Pēdējo reizi pārbaudīts
- 2026. gada 12. nov.
Cena salīdzinājumā
Cena par m²: 64 820 DKK
Vēl par maz līdzīgu sludinājumu, lai salīdzinātu.
Cenas pilsētās →Atrašanās vieta
Aptuvena vieta (ciems vai apkaime, ~500 m), nevis precīza adrese.
Teksti ir parādīti tā, kā tos uzrakstījis sludinātājs.
Apraksts
På Gedevasevej 4 venter en charmerende villa med lyse opholdsrum, fine detaljer og en beplantet have, der danner en grøn og privat ramme om hverdagen. Her bor I tæt på Farum Sø, Farum Landsby med nem adgang til både naturoplevelser, indkøb og byens mange tilbud. Villaen er opført i 1958 og byder på 111 m² bolig samt 45 m² kælder. Husets forskudte niveauer giver indretningen karakter, mens store vinduespartier og kig til havens beplantning skaber en behagelig forbindelse mellem inde og ude. Her er mulighed for at bevare husets særlige udtryk og samtidig modernisere efter egne ønsker samt bygge til, hvis behovet er mere plads på sigt. Hjemmets naturlige samlingspunkt er den store vinkelstue, hvor parketgulve, en loftshøjde på ca. 2,70 meter og lys fra flere sider giver en dejlig rumfornemmelse. Stuens form gør det let at indrette både en spiseafdeling og et hyggeligt sofahjørne, så der er plads til gæster såvel som rolige hverdagsaftener. Et stort sprosset og blyindfattet glasparti med farvede og matterede felter tilfører rummet et personligt og stemningsfuldt præg. Fra entréen leder en en suite dobbeltdør ind til stuen, mens få trin fører op til værelsesafdelingen. Her ligger to gode værelser, som kan bruges til soveværelse, børneværelse, gæster eller kontor. Badeværelset har grønne fliser, badekar med bruser og et højt placeret vinduesparti, der giver et fint lysindfald. Det separate køkken er indrettet med lyse fronter, god skabsplads og plads til et mindre spisebord. Det brede vindue over køkkenbordet giver et fint kig til havens grønne omgivelser, og køkkenet har desuden egen udgang. Kælderen supplerer boligen med to disponible rum og egen indgang udefra. Her er ekstra plads til opbevaring, hobbyaktiviteter og praktiske gøremål, så boligens opholdsrum kan bruges til netop det, der betyder mest i hverdagen samt et fint toilet. Udenfor venter en 1.000 m² stor grund med en veletableret have, hvor græsplæne, bede, buske og høje træer skaber varierede og hyggelige uderum. I husets vinkel ligger en flisebelagt terrasse med plads til havemøbler og middage under åben himmel og i aften sol. Rundt i haven er der mulighed for at finde sin egen yndlingsplads – til morgenkaffen, en god bog eller hyggelige stunder med børn og børnebørn. Beliggenheden giver både børnefamilien og seniorparret gode muligheder for en aktiv hverdag. Solvangskolen ligger i nærområdet, og Farum byder på daginstitutioner, sport og et alsidigt foreningsliv. Samtidig er der indkøb, kulturtilbud og hyggelige omgivelser ved Farum Hovedgade og kirken. Naturen omkring Farum Sø inviterer til gåture året rundt, og fra Farum Station er der S-togsforbindelse til København. En villa med lys, personlighed og en dejlig have – for jer, der ønsker en naturnær beliggenhed og et hjem, I kan forme efter jeres egne drømme mange år frem.