Müüa · Talumaja
Māja, Vejle
Vejle, Taani
- Hind
- 9 998 000 DKK
- Tube
- 11
- Eluruumi pind
- 294 m²
- Krundi pind
- 20 001 m²
- Ruutmeetri hind
- 34 007 DKK
- Ehitusaasta
- 2010
- Portaalis alates
- 13. nov 2026 · 0 päeva
Kulud
- Hind
- 9 998 000 DKK
Objekt
- Tüüp
- Talumaja
- Viimati kontrollitud
- 13. nov 2026
Hind võrdluses
Ruutmeetri hind: 34 007 DKK
Võrdluseks on veel liiga vähe sarnaseid kuulutusi.
Hinnad linnades →Asukoht
Ligikaudne asukoht (küla või linnaosa, ~500 m), mitte täpne aadress.
Tekstid on esitatud nii, nagu kuulutaja need kirjutas.
Kirjeldus
Nyere palæstuehus inspireret af Marselisborg Slot – med restaureret bondegård, park og egen sø For enden af den lange allé ligger Solhedegaard smukt og ugeneret i det åbne landskab lige uden for Vejle. Her mødes herskabelig arkitektur, romantisk gårdstemning og natur i en sjælden helhed, hvor man straks mærker roen, lyset og ejendommens særlige atmosfære. Palæstuehuset Det nyere palæstuehus er inspireret af Marselisborg Slot og fremstår med et klassisk, elegant udtryk. Den hvide facade, kvaderhjørnerne, det markante frontparti og den sorte dobbeltdør giver huset karakter og pondus allerede ved ankomsten. Indvendigt fortsætter oplevelsen med smukke materialer og gennemtænkte detaljer. Her er stuklofter, massive trægulve, travertingulve, opmuret pejs og store, lyse opholdsrum med udsigt til parken og naturen. Allerede når man træder ind i den store hall, mærker man villaens særlige arkitektur. Det fremskudte etagedæk skaber en flot rumvirkning med kig ned gennem huset samt gennemkig til både gårdspladsen og den smukke sø. Herfra bevæger man sig videre gennem stuen, hvor de særlige loftskonstruktioner understreger husets karakter, og videre ud på tagterrassen, hvor man kan nyde roen, udsigten og den herskabelige stemning. Villaen er opført med moderne komfort som gulvvarme, jordvarme og ventilationsanlæg, så den klassiske stil forenes med nutidens bekvemmelighed. Den restaurerede bondegård Ved siden af palæstuehuset ligger den oprindelige bondegård fra 1949, som er gennemgribende restaureret og i dag fremstår som en eksklusiv gårdfløj med mange muligheder. Udvendigt er bygningen smukt udført med vandskurede facader, klassiske gesimser, bondehusvinduer med små palæsprosser og sort glaseret vingefalstag. Det giver bondegården et elegant og helstøbt udtryk, som passer smukt sammen med palæstuehuset og gårdmiljøet. Indvendigt mødes man af en varm og næsten sydlandsk stemning inspireret af toskansk byggestil. Her er italienske klinker, gulvvarme, pudsede vægge, flot stenvæg og murede hvælvingelofter, som giver bygningen en særlig karakter og atmosfære. Gårdfløjen rummer showroom/kontor på 80 m², en mindre lejlighed på 68 m² indvendigt målt, tre integrerede garager med ledhejseporte på 102 m² samt en flot lejlighed på førstesalen på 121 m². Lejligheden på førstesalen er indrettet med parketgulve, hvide Troldtekt-lofter og synlige hanebåndsspær, som giver både karakter, varme og en behagelig akustik. Hele gårdfløjen opvarmes med luft-til-vand-varmeanlæg. Her er ideelle rammer til gæster, familie, udlejning, erhverv, atelier, bilsamling eller Airbnb efter nærmere afklaring. Bondegården giver ejendommen en fleksibilitet, som sjældent findes i dette segment. Park, sø og beliggenhed Grunden udgør 20.001 m² og er anlagt som en parklignende naturgrund med egen sø, terrasse, store græsarealer og åbne kig over landskabet. Her kan man nyde stilheden, fuglesangen og spejlingen af palæet i søen. Her bor man ude på landet – og alligevel ikke. Solhedegaard ligger ugeneret i fredelige, naturskønne omgivelser, men samtidig kun få minutter fra hverdagens nødvendigheder. Der er cirka 5 minutter til Højen med skole, daginstitution, indkøb og Multihuset, hvor der blandt andet er fitness, fodboldbaner, tennisbaner og petanque. Området byder også på skønne gåture langs den fredede bæk, hvor naturen stadig er tæt på og levende. Samtidig er der kun cirka 5 minutter til motorvejen ved Vejle Syd, cirka 10 minutter til Vejles levende bymidte og cirka 10 minutter til Kolding. Solhedegaard er derfor ikke blot en bolig, men en helstøbt liebhaverejendom med sjæl, format og muligheder – midt i naturen og tæt på det hele.
Energiamärgis
- Ehitusaasta (märgise järgi)
- 2010
- Energiaklass
- A

