Māja, Hemmet

Til salg · Hus

Māja, Hemmet

Hemmet, Danmark

Pris
895.000 kr.
Værelser
5
Boligareal
194 m²
Grundareal
1.340 m²
Pris pr. m²
4.613 kr.
Til centrum
6,2 km til centrum af Hemmet
Byggeår
1950
På portalen siden
13. nov. 2026 · 2 dage

Udgifter

Pris
895.000 kr.

Bolig

Type
Hus
Senest kontrolleret
15. nov. 2026

Udstyr

  • Gulvvarme
  • Kælder
  • Parkering / garage
  • Terrasse

Prisen i sammenligning

Pris pr. m²: 4.613 kr.

  • Median: Hemmet18.125 kr.

    75 % under medianen · ud fra 33 lignende annoncer

Priser i byerne →

Beliggenhed

Omtrentlig placering (landsby eller bydel, ~500 m), ikke den præcise adresse.

Alle annoncer: Hemmet

Teksterne vises, som annoncøren har skrevet dem.

Beskrivelse

Mange muligheder under ét tag - rummelig villa med stor udbygning og flot stand På Vestergade 1 får I en ejendom, der rummer langt mere, end man umiddelbart forventer. Her er plads til den store familie, til hobbylivet, til erhverv hjemmefra eller måske til jer, der drømmer om en fleksibel bolig med mange anvendelsesmuligheder. Med hele 194 velindrettede boligkvadratmeter, 55 m² kælder samt en stor udbygning på 145 m² får I sjældent meget ejendom for pengene. Villaen har gennem årene gennemgået omfattende moderniseringer og fremstår i dag i en flot og indbydende stand. Der er blandt andet skiftet tag med efterfølgende loftisolering, hulmursisoleret, installeret fjernvarme samt etableret solpaneler til både varmt brugsvand og opvarmning. Vinduerne er ligeledes udskiftet i størstedelen af ejendommen, hvilket bidrager til både komfort og energiøkonomi. Indenfor mødes man af en lys og behagelig atmosfære, hvor den gode loftshøjde og de rummelige opholdsrum skaber en dejlig fornemmelse af plads. Stueplan er indrettet med et stort køkken og en hyggelig stue, hvor familien naturligt kan samles i hverdagen. Herudover finder I et soveværelse med direkte udgang til træterrassen, et kontor eller gennemgangsværelse, gæstetoilet samt et praktisk vaskerum. Et særligt plus er det store badeværelse, som tidligere har været garage. Her er skabt et skønt wellness-inspireret rum med gulvvarme, spabad og bruseniche, hvor der er plads til at sænke tempoet og nyde hverdagen lidt ekstra. På 1. sal fortsætter den gode pladsudnyttelse med en hyggelig opholdsstue og to gode værelser. Det ene værelse har eget walk-in-closet, og etagen fungerer oplagt som en separat børneafdeling, teenageafdeling eller gæsteafdeling. Kælderen byder på flere disponible rum og et praktisk viktualierum. Her er god plads til opbevaring, værksted, hobbyaktiviteter eller alt det, som kræver ekstra kvadratmeter i hverdagen. Den store udbygning åbner for et væld af muligheder. Den imponerende gildesal på ca. 70 m² er isoleret, opvarmes med varmepumpe og fremstår lys og anvendelig med udskiftede vinduer, døre og port. Her er de perfekte rammer til fester, familiebegivenheder, hobbyprojekter eller måske hjemmeerhverv. Den resterende del af bygningen rummer værksted og disponible rum med egen indgang samt et fuldt udnyttet loftsrum, som giver endnu flere anvendelsesmuligheder. Ejendommen er derfor særligt interessant for jer, der ønsker plads til både bolig og erhverv, eller som blot drømmer om ekstra rum til fritidsinteresser, samlinger eller kreative projekter. Samtidig giver mulighederne for flexbolig en ekstra fleksibilitet for kommende ejere. Udendørs er omgivelserne både hyggelige og lette at holde. Flere terrassemiljøer og hyggelige kroge giver mulighed for at finde både sol og læ, mens den lukkede og ugenerte gårdhave skaber et skønt privat uderum. Her kan sommerdagene nydes i fredelige omgivelser med familie og venner. Til ejendommen hører desuden gode parkeringsforhold samt carport

Lignende annoncer: Hemmet